29. januar 2016

Det går rigtig godt..

Advarsel: Praleri kan forekomme i dette indlæg.. :-)

Sidste år købte jeg et Vivofit aktivitetsur i forbindelse med Tæl Skridt 2015 kampagnen. Vi er lige nu i gang med Tæl Skridt 2016, det betyder at jeg har næsten et årsværk udi skridt at prale med. På mine flade futter har jeg det sidste år gået over 4 millioner skridt… det er da noget, synes jeg. Det er godt 11.000 skridt i gennemskridt pr. dag. Mit mål har været at gå minimum 10.000 skridt om dagen, det når jeg ikke op på hver dag, men set over et år holder jeg mit mål.

imageimage

Bare for at fortsætte praleriet har jeg også indsat et screenshot fra den sidste uge.. Et gennemsnit på over 15.000 skridt om dagen.. Jeg er så tilfreds. :-)  Motivationen til de ekstra mange skridt lige nu er at give mine mandlige kollegaer baghjul i Tæl Skridt 2016 kampen. Fra IT stiller vi med 2 hold, IT-damerne mod IT-herrerne. Efter de første 11 dage har IT-damerne klart taget førertrøjen på, og den agter vi at beholde hele vejen hjem.

Ups.. den røde streg på uret er dukket op igen, jeg må hellere lige ud og gå et par tusinde skridt inden vi begiver os ud til Helene og HO.. Det er vist ikke med i middagsplanen at vi skal på vandretur. :-)

17 kommentarer:

  1. Tæller den også tråd på cyklen?

    SvarSlet
  2. Tak Hanne, nej jeg har et job hvor jeg sidder rigtig meget ved en pc eller til møder, så det kræver en pæn indsats at nå op på 10.000 skridt pr dag, men det er jo et gennemsnit, så nogle dage må jeg jo give benene et ekstra gear.. Fx med golf eller en lang tur sidst på eftermiddagen.

    SvarSlet
  3. Det er helt i orden at prale - det er faktisk rent bogstaveligt virkelig godt gået!

    SvarSlet
  4. Sejt - og så endda uden hund :-)

    SvarSlet
  5. Det lyder fuldstændig vanvittigt med sådan et årsregnskab. Jeg er ikke nået til at lave regnskab over mine skridt, lige bortset fra, når vi er på ferie. Jeg kigger bare på regnskabet hver dag, og det svinger lige fra ca. 3.000 til 25.000. Desværre er der ikke flest af de sidste :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er store tal. Det er ikke mig der holder regnskab, det er en app på mobil og iPad jeg bare synkroniserer uret op imod. Hvis jeg selv skulle gøre det, ville det være kikset hurtigt. :-)

      Slet
  6. Hold da op, det er blevet til en del! Konkurrencen vil sikkert lægge flere til i 2016, så det var et skridt i den rigtige retning ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep.. Det er mange skridt i den rigtige retning. :-)

      Slet
  7. Du er så sej. Jeg fik jo aldrig mit armbånd til at korrespondere med computer og så tabte jeg det, så jeg overvejer om jeg skal forsøge igen. har du den billige eller den dyre udgave af armbåndet? God weekend til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene.. Jeg aner ikke hvilken model det er, tror kun der var den ene da jeg købte, så nok den billige. :-)
      Jeg synkroniserer mod mobil og iPad, men kan også se det på pcen via Garmin connect på nettet.

      Slet
  8. Godt gået - hvor er du flittig :-)

    SvarSlet
  9. Så vidt jeg kan se har dette ikke noget med praleri at gøre, men er et glimrende eksempel på karakter- og viljestyrke. Det er sandelig godt gjort

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jørgen, det er gået op for mig, at 10.000 skridt ikke kommer af sig selv, det har ind i mellem været op ad bakke. :-)

      Slet