Tiden lige nu, er tiden for forårstegn i alle afskygninger..De grimme vinterhjul er byttet med dem her... og det pynter virkelig på den lille grønne :-))
14. april 2010
Hjulskift og forår...
13. april 2010
boiiiinnnnngggggg...
alting springer ud om ørene og øjnene på os..
de små violer myldrer frem i græsplænen
brumbasserne har travlt i forårslyngen...
12. april 2010
Pitstop...
Min københavner cykel har været en tur i Roskilde i weekenden. Den trængte voldsomt til en omgang vask, strygning og en smule olie og luft på udvalgte steder.
...om det hjalp, jo for pokker, nu kan kæden dreje rundt uden at jamrende klagehyl overdøver bilerne i byen, der er pustet luft i hjulene igen, og frem for alt... cyklen er ren ren ren...:-))
11. april 2010
Aftergolf…
Årets første runde golf sluttede i Bymarken med mere golf, US Masters på Augusta i fjerneren, og lækre pariser bøffer på tallerknerne.
Vores legeplads...
Ahhhh.. endelig kom vi i gang. Solen skinnede over Roskilde i går morges. Golfgrejet blev pakket, telefonen ringede, mødetid blev aftalt. 10.30 susede årets første bold afsted fra første tee. Roskilde golfklub - vores store skønne legeplads, er ved at vågne fra sit vinterhi, og vi vågner med. Annette gik med en tur rundt og tog billeder.Det blev en herlig golfrunde med gode venner... Nå jahhh og gæt hvem der vandt..:-))
10. april 2010
Psssstt...
Lørdagsmorgen, forårsmorgen, dejlig morgen... Nogen har sat vores bags ud på terrassen.. Nogen har også bare sat vores bærebags i kælderen, dengang i december da vi kom hjem fra Spanien. Nu skal nogen vist lige ha' pakket om... tomme bærebags skal tilbage i kælderen, de fyldte vognbags skal ud på banen i dag... Herlig lørdag :-))
9. april 2010
Min dag…
og her er Nyhavn ved middagstid…. Det er første gang i år jeg ser kajakroere i havnen. Endnu et forårstegn.. :-))
8. april 2010
Jeg rydder op…
Morgensol…
7. april 2010
6. april 2010
5. april 2010
Årets første...
4. april 2010
Smukke gulve og skønne kager..
Stærkt inspireret af Anne og DR1's "Det søde liv" hvor Mette Blomsterberg laver kager så mundvandet løber, rullede den grønne mod København sidst på formiddagen. Efter næsten 23 år her på Sjælland, blev det en chokoladekage der trak mig på Glyptoteket.
Der var stuvende fyldt i Cafe'en, brunch gæster og kaffe/kage gæster fyldte alle borde. Heldet smilede nådigt til os, da en meget venlig dame spurgte om vi ville ha' deres bord, de var på vej videre. To Caffe Latte og to stykker chokoladekage... og desværre nåede jeg ikke at få taget et billede inden begge tallerkner var som støvsuget, men tro mig.. de smagte vidunderligt. Der var heldigvis meget andet at tage billeder af derinde. Anne spurge efter et billede af gulvet i festsalen, det gulv, ja hele det rum, vil jeg rigtig gerne se uden tæpper og stole.
Der var heldigvis andre smukke gulve og sale..
3. april 2010
Lukket og slukket i skoven...
Efter morgenmad, pakkeri, oprydning og en anelse rengøring vinkede vi farvel til skoven, og stak næsen sydover. Vi har haft nogle rigtig dejlige påskedage sammen med mor, far, Hanne og Steen. Alt brændet blev kløvet og stablet, den store bunke grene er væk. Stor tak for hjælpen, I er da bare for seje..-)Vi fik også lært Steen at spille 10.000
Far og Hasse ved brændeflækkeren, Steen kløver brænde på den hårde måde.
Superholdet holder en meget velfortjent pause
2. april 2010
Vikingerne i skoven...
Fuglefløjt og 3 gr. varme, eller kulde... hedder det vist. Den første kop kaffe og en stille morgen nydes på terrassen, mens alle forsigtigt vågner og en ny dag begynder. Efter en god frokost i går, med masser af grin, snak, gode historier og mere grin, gik vi en tur omkring vores lille sø. Så var der også bedre plads til aftensmad og Besserwizzer
31. marts 2010
Det lysner...
Ja det lysner både ude og inde, nu kan vi igen se skoven, og vi er ved at være klar til påskefrokost i morgen.Det har småregnet hele formiddagen, smusket som vi kaldte det i mit barndomshjem, men lige nu er solen måske... forhåbnetlig... næsten... på vej igennem disen og tågen.
30. marts 2010
En brændeflækker, ja tak...
og nogen der gider tygge, bide, brænde... eller bare fjerne den bunke grene.. Alt træet er savet op, dog ikke helt uden forhindringer. En 4 meter lang stamme flygtede, og stoppede først da den lå for foden af bakken, godt vi ikke stod på den forkerte side af stammen, da den begyndte at rulle... Det var ret besværligt at save den op dernede under granerne, og det blev ikke nemmere af, at det stort set var umuligt at få stoppet det grineflip der brød ud, da stammen forsvandt ned af bakken.
Det har været perfekt vejr til at arbejde med træ, sol, lidt vind og ca. 10 grader. Frokost og kaffepauser undervejs, blev nydt på terrassen.
Fuldmåne og morgensol...
og vi stod op til den her himmel og 4 gr. frost...
Det ligner en flot dag i skoven.
29. marts 2010
Flittige hænder...
Motorsaven har været på arbejde i dag, skovarbejderne og Farmertjänesten, har kun taget de store grantræer med, birketræerne ligger ned over bakken, lidt endnu...
Det første og mindste af træerne er savet og båret ned til brændeskuret. Mor og far kommer på torsdag med en brændeflækker. Det er noget nemmere, end at kløve træ med håndkraft, økser og kiler.
Mens vi arbejder med træ, holder Bumle øje med fugle, egern og mus, når hun altså ikke passer på dynerne og sengen. Jeg vil være kat i mit næste liv.