her i blogland, men i den virkelige verden er der fuld fart på over hele linjen.
I IT afdelingen er vi i gang med en mindre organisationsændring og en stor fysisk rokade. Den slags giver en del turbulens, nogle kolleger er glade og nogle er knap så glade, for nu at sige det mildt. Jeg er en af de glade, jeg har længe været træt, af flere af de arbejdsopgaver jeg havde, jeg var begyndt at kede mig, og det er ikke en sund arbejdstilstand for mig. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med de nye og spændende opgaver, det eneste minus er, at udsigten fra min nye pind ikke er helt så fin, som der hvor jeg sad før, men jeg får nok ikke tid til at sidde og kigge ud alligevel.. :-) 
Ugen, der er slut lige om, bød også på en “gratis” fridag, firmaet er lukket Grundlovsdag, jeg kunne altså snildt vænne mig til en arbejdsuge med fri hver onsdag. 
Ungerne fyldte haven om eftermiddagen, Emil har jo længe været meget begejstret for farfars græsslåmaskine, men han har ikke været interesseret i at den skulle startes, den larmede alt for meget. I onsdags kom der nye boller på den suppe, nu ville han have den startet, og efterhånden fik han lokket alle til at hjælpe ham med at klippe græs. Jeg er sikker på, at naboerne var godt trætte af, at den maskine blev startet og stoppet hele tiden, men Emil elskede det, og vi fik slået græs flere gange.. :-) 
