6. maj 2014

Frokost på Vigen..

Sidst i maj er det 12½ år siden Hasse og jeg lavede en aftale på et rådhus i Sønderjylland. Det har vi planer om at fejre på dagen, derfor havde vi i fredags en aftale med Patrick på Restaurant Vigen, vi skulle snakke menu, vine, bordopstilling osv.. IMG_8501Vigen ligger fantastisk dejligt lidt nord for Roskilde og helt ned til fjorden. For 7 år siden rykkede et par driftige brødre ind og begyndte at lave god mad ude i den gamle strandpavillion. Beliggenheden, udsigten og rygtet om god mad fik os til at vælge at holde vores fest derude. IMG_8499IMG_8487IMG_8488IMG_8494Da vi var på Vigen omkring frokosttid, valgte vi hver en frokostret, Hasse fik Vigens version af stegt flæsk med persille og jeg valgte deres version af pariser bøf.. Begge dele var virkelig lækkert og meget smukt anrettet, men Hasse var ikke glad.. Han havde kun hæftet sig ved menukortets ord.. “stegt flæsk med masser af persille”.. at nogen kunne finde på at fortolke på den menu, ligger langt udenfor hans begrebsverden. En røde lerpotte med 3 panerede og sprødstegte stykker svinebryst, et lille sylteglas med små kolde kartofler og en klat persillecreme har ikke noget med stegt flæsk at gøre, hvis du spørger Hasse.. :-)

Det var godt og lækkert og smukt at se på… men det var ikke stegt flæsk og persillesovs og det var heller ikke ad libitum, som klart er det foretrukne tilbehør til den ret. Punktum :-)IMG_8490Min pariser bøf var en af de bedste jeg har fået af slagsen. Den var ikke kæmpe stor og med hakket kød, men med en tyk rosastegt bøf af mørt og velhængt oksefilet, hjemmelavet pickles, friterede kapers, hjemmesyltede rødbede, løg-creme nyrevet peberrod og selvfølgelig æggeblomme, hvor jeg kunne vælge rå eller pasteuriseret. Det eneste der lå tilbage, da jeg lagde kniv og gaffel, var et par stilke grønt drys.. :-)

IMG_8492En lille lækker detalje derude er, at deres steakknive er Laguiole knive, dog ikke de helt tunge med hornskafter som på Søllerød Kro, men mindre kan altså også gøre det.. :-) IMG_8504Vi glæder os til at komme derud igen sidst på måneden, og håber virkelig de også den aften lever op til deres gode ry og rygte.

25 kommentarer:

  1. Stakkels Hasse :-) Men sikke et skønt sted I har vagt at holde jeres kobberbryllup. Jeg har ikke før hørt om Restaurant Vigen, og den må bestemt afprøves en dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er et dejligt sted, vi glæder os til at holde fest derude. :-)

      Slet
  2. Håber I får en fantastisk fest.. rammerne er da i hvert fald i orden.

    Det der stegte flæsk ville jeg dog nok osse holde mig fra at sætte på menuen i en større sammenhæng - Hasse er garanteret ikke den eneste der har svært ved at forbinde anretningen med det altid gode stegte flæsk.

    Har jo en skummel fortid i et mandefag, hvor fagforeningsmøder blev holdt på en lokal kro, der godt var klar over at når vi kom - så skulle persillesovsen serveres i større potter - og med en suppeske som ta-ting ! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ..og rammerne er det vi kan byde ind med, så er det op til gæsterne at fylde dem ud.. :-)
      Når ret skal være ret, så stod der ikke at det var stegt flæsk med persillesovs, det var mest sådan det blev tolket.. :-)

      Slet
  3. Jeg håber også, I får en skøn fest! - Maden og omgivelserne ser i hvert fald godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente, det håber vi også. :-)

      Slet
  4. Tillykke med den forestående begivenhed! Jeg er sikker på, at den 'stegte flæsk' var både indbydende at se på og velsmagende, men jeg må give Hasse ret i, at stegt flæsk med persillesovs under ingen omstændigheder bør være genstand for selv den mindste nyfortolkning. Så må de kalde det noget andet! Ellers er det falsk varebetegnelse af særlig farlig karakter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Cummings.
      De kaldte det ikke stegt flæsk med persillesovs, men sådan blev det opfattet af min søde mand.. :-)
      Jeg kan godt se at man ikke skal spøge eller fortolke på netop den ret. :-)

      Slet
  5. God fest - og måske var det en ide at servere retten rigtigt med nye kartofler og sovs nok forinden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg tror vi holder os fra den ret til festen. :-)

      Slet
  6. Hvor ser det indbydende ud alt sammen. Jeg holder også med Hasse, det har intet med stegt flæsk at gøre, selvom det sikkert smager dejligt i den nye version. Der er bare visse ting, der aldrig skal ændres på. Dertil hører stegt flæsk ;-) Jeg håber I bestilte det gode vejr også til dagen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej der var ikke meget stegt flæsk over retten, og jeg var vist mere begejstret end Hasse.. :-) Det er ikke en ret der skal tolkes på.. kan jeg forstå.
      Vi bestilte også godt vejr.

      Slet
  7. Jamen jeg er jo enig både med Hasse og med de andre kommentatorer :-)
    Uanset hvor lækkert det måtte have været, er det IKKE stegt flæsk med persille[sovs]. Punktum.
    Men derfor glæder vi os alligevel til festen! Meget :-) Det bliver spændende at se hvad vi får i forhold til det, vi tror, vi får ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe.. ja I er meget enige alle sammen kan jeg se.. Stegt flæsk er ikke til fortolkning. :-)
      Vi glæder os også, og jeg håber vi sammen kan gennemskue retterne. :-)

      Slet
  8. 12½ x tillykke!
    Det er jo nærmest blasfemi at rode ved de gamle dyder/traditionsretter som stegt flæsk. For et par år siden på en køretur hjem til Danmark stoppede vi på en motorvejs restaurant et eller andet sted nord for grænsen, de havde flæskestegssandwich som jeg ikke havde fået i årevis, så det måtte jeg ha'! Tænk, så havde de væltet chilidressing på flæskestegen! Da måtte jeg op og brokke mig højlydt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mai-Britt.. Uha chilidressing på flæskesteg, det er da også noget af en nyskabelse.. :-)

      Slet
  9. Ih, hvor ser der dejligt ud. I skal nok få en skøn dag. Selv om den nok bliver uden stegt flæsk og persillesovs ;-) Forhåndstillykke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber vi, og stegt flæsk og persillesovs kommer ikke på menuen den aften.. :-) Tak

      Slet
  10. Hihi.. mon de læser med derude på Vigen og forstår at det nærmest er dødssynd at fortolke en af vores nationalretter.. :-)

    Vi håber på en god fest.

    SvarSlet
  11. Fortolkning af en folkekær nationalret er en svær en.
    Paneret flæsk tror jeg altså jeg ville blive lidt skuffet over...
    Det bliver vist ikke det I serverer i slutningen af maj ;0D

    Din pariserbøf ser altså lækker ud! Den ligner også mere originalen og roastbeef er da en lækker erstatning for hakket kød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det bliver det bestemt ikke Kari.. :-)

      Min pariserbøf var suveræn lækker, den slår en alm. med mange meter.

      Slet
  12. Når den aften oprinder vil jeg sidde her med rødt i glasset og tænke på jer mens jeg falder en smule i hegnet. I får en fantastisk fest, det er jeg slet ikke i tvivl om :-)

    knus fra Annette (som ikke kan få lov at kommentere med min wp-profil)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan sende hinanden en tankeskål.. :-)

      Træls at du ikke kan bruge din wp-profil, jeg ved ikke hvorfor wp og blogger ikke kan finde ud af at samarbejde, det er jo kun anonyme jeg har blokeret. Jeg har prøvet et par gange at fjerne begrænsningen og hver gang oplever jeg at der lynhurtigt begynder at dukke spam kommentarer op igen.. og det magter jeg simpelthen ikke.
      På Bloggers vegne beklager jeg at det går ud over WP konti.

      Slet
    2. Ikke lave noget om for min skyld :-)
      Tankeskål !!! Den er jeg med på.

      Slet