2. august 2014

De Karmel B&B i Gouda..

Vi kørte jo til Holland uden at have bestilt overnatning nogen steder, vi satsede på at gøre som vi oftest gør.. Finde den by vi vil bo i, gå ind på det lokale turistbureau og bede dem hjælpe os. Vi var lidt spændte på om taktikken også ville fungere midt i højsæsonen. goudaVi boede tre forskellige steder dernede, først et par dage i Haarlem, derefter en tur til Gouda og de sidste dage boede vi i Groningen i det nordlige Holland. IMG_3705Vores taktik virkede upåklageligt, vi fik super god hjælp af personalet på turistbureauerne. Damen i Haarlem var ikke helt så service minded som i Gouda og Groningen, hun anviste 4 – 5 forskellige hoteller i midtbyen, og så gik vi selv rundt og talte med dem, da hotellerne lå i nærheden af bureauet omkring byens store torv var det en nem og overskuelig opgave. IMG_3725I Gouda og Groningen var der ekstra god service, begge steder gik de søde damer meget aktivt ind i at hjælpe os, de fandt ledige værelser via internettet, de ringede og bad om “Last Minute priser”, de reserverede værelser til os, det eneste vi selv skulle gøre, var at gå hen og se de reserverede værelser, og lave den endelige aftale med overnatningsstedet. I Haarlem ville de have et lille beløb for et A4 kort over midtbyen, de to andre steder havde de gratis og fine kort vi bare fik udleveret.

IMG_3711IMG_3738IMG_3733Både i Haarlem og Groningen boede vi på hoteller, men i Gouda fandt turistbureauet et B&B med to ledige værelser midt i den gamle by. Det viste sig at være et gammelt klassisk 3-etagers byhus midt på gågaden. Ejeren boede i stueplan, Hasse og jeg fik Art Deco etagen og Lene og Per flyttede ind på Omas loft. Det var en super oplevelse at bo i De Karmel B&B. 2 sjove og fede værelser med hver deres bad og toilet og værten lavede den lækreste morgenmad til os. gouda1Alle billeder er fra det sjove og fine gamle hus.

9 kommentarer:

  1. Desværre kommer vi ofte sent til en by, så turistkontoret har som regel lukket eller byen er så lille, at der ikke findes et sådant kontor :-) Men det B&B gad jeg godt overnatte på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi vil netop gerne ankomme så vi kan nå at se lidt af byen samme dag, og der har turistkontorerne stadig åbent.
      Det var et rigtig fint sted at overnatte..

      Slet
  2. Det er en fin måde at rejse på. Vi booker heller ikke campingpladser, men har nogle i kikkerten hjemmefra. Turistbureauer, synes jeg sjældent er åbent, når vi har brug for dem, men det er nok fordi vi ikke kommer i de større byer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan godt lide den frihed det giver at rejse på den måde. :-)

      Slet
  3. Det var dog det mest fantastiske sted! Man bliver helt glad i låget bare af at kigge billeder - og tænk sig så at bo der. Hvor var i heldige :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var et fantastisk sted, som vi nok ikke selv havde fundet. :-)

      Slet
  4. Elsker sådanne steder, der gør ferien til en speciel oplevelse :-)

    SvarSlet
  5. Når vi har brug for turistkontoret vælger vi at være i byen midt på eftermiddagen senest. :-)

    SvarSlet