Hasse er færdig med den første serie af kemobehandlinger, han er efterfølgende blevet CT-scannet, og vi har fået resultatet, som heldigvis er så godt som vi havde håbet på. Behandlingerne har virket efter hensigten. Der er ikke yderligere spredning til andre organer, nogle metastaser i leveren er helt væk, og andre er halveret i størrelse. Det ser ud til at kræften har tabt pusten i denne omgang, og Hasse får nu 8 ugers pause fra yderligere kemobehandlinger. En scanning om 6-7 uger skal afgøre om pausen kan forlænges eller om behandlingen skal genoptages. Hans almen tilstand er god, han taber ikke vægt, tager endda lidt på ind i mellem, så alt i alt er vi glade og optimistiske, og vi glæder os begge til et par gode forårsmåneder.
Da Hasse var ung og langhåret spillede han guitar i et Roskilde “pigtråds”band – The Minx. I næsten 50 år har han ikke rørt en guitar, men sidste år genoptog han spillet sammen med et par venner. De har alle 3 investeret i fine nye elektriske guitarer og forstærkere, Thor har lavet sit lille værksted om til et næsten lydisoleret studie med alt mulig musik grej. I mandags var jeg med en tur i lydstudiet.. Det var en oplevelse.. De 3 herrer griner mere end de spiller, de har en fest hver gang de mødes i “Thors partyband – nu med sang”. Vi er et par stykker der glæder os til at blive inviteret til live koncert med bandet. :-)
Hehe, det lyder måske også bedre, når de griner end når de spiller? ;-)
SvarSletJeg har allerede udtrykt vores store glæde over resultaterne, men det kan jeg sagtens gøre igen - den lettelse, han/I må føle lige nu, må være enorm!
Hehe.. har du stået udenfor og smuglyttet.. ;-)
SletJa det har du, vi glæder os sammen over det positive resultat.
Hvor er det bare skønt at læse, og så synes jeg det er fedt, at Hasse har genoptaget spilleriet. Just dance :-)
SvarSletDet er langt sjovere at skrive om noget positivt. :-)
SletDu har ret, det er så fedt at de tre har fundet melodien sammen.
Godt nyt. Og fedt at "drengene" nyder samspillet igen.
SvarSletJa det er, og nemlig.. så fedt. :-)
SletNår livet nu er med kræft, om jeg så må sige, er der givet vis en vældig kraft forbundet med at få at vide behandlingen er lykkedes. Det lyder godt med spilleriet og hyggen.
SvarSletDet har du fuldstændig ret i Jørgen, kræften er der og sådan er det, vi fokuserer på at behandlingen giver mening.
SletHvor er det dejligt at læse. Det glæder mig utroligt meget. I har virkelig fortjent at få nogle dejlige forårsmåneder og musik giver skaber, efter min mening, også glæde
SvarSletTak Pia :-) Ja der er rigtig meget positiv energi og glæde i musik.
SletGode nyheter! Og så gøy at gutta kan møtes og har noe å gjøre sammen. Krysser fingrene for at fremgangen fortsetter :)
SvarSletKlemmer
Tak Irene, de tre fyre har det sjovt og hygger sig. :-)
SletDejligt! - Det hele :-)
SvarSletJa ikke.. :-)
SletTak Hanne, ja det føles helt sikkert som en lettelse lige nu.
SvarSletÅh ... det var da dejligt at høre (læse) og fortsæt bare i den retning :-)
SvarSletTak, det gør vi.. :-)
SletTæl mig med i flokken der ønsker sig en invitation....kaster mig på det første og det bedste fly for at opleve den koncert :-)
SvarSletJeg sætter dig på listen Annette..Du behøver ikke bestille billet endnu.. ;-)
Slet