Det endelig og positive svar har vi fået i dag, og behandlingen starter på fredag med stråleterapi og første omgang immunterapi.
En lodtrækning har bestemt at han skal med i et forløb med to forskellige præparater, han skal have både nivolumab og ipilimumab, begge præparater gives intravenøst ligesom den kemo, han har fået en del af. Samtidig indgår han også i et større forskningsprojekt der hedder BIOPAC, hvor der forskes i kræft i bugspytkirtlen, og hvor man bl.a. prøver at finde biomarkører til tidlig diagnosticering og forståelse af bugspytkirtelkræft.
I morgen holder vi en pause fra Herlev, og så kører vi derind igen på fredag.. Volvoen kender efterhånden vejen.