Hasse fylder 65 lige om lidt, og kan gå på pension, når han vil.. Om han vil eller ej er ikke længere særlig aktuelt. Han blev i går kaldt til møde i firmaet og præsenteret for en opsigelse med baggrund i manglende ordretilgang til firmaet. I dag har en anden ældre (62 år) kollegaer fået sin opsigelse pr. anbefalet brev. I et snuptag er Roskilde afdelingen næsten blevet halveret, de to ældste medarbejdere er sagt op.
Rent økonomisk bliver det heldigvis ikke en udfordring for os, Hasse har en god pensionsordning, vi har solgt huset, købt og betalt lejligheden, og vi har generelt godt styr på vores økonomi.
Men det er træls at forlade arbejdsmarkedet med en fyreseddel. Selv om han kan gå direkte på pension, uanset hvem der lægger opsigelseskortet, så ville det have klædt firmaet at gå i dialog med ham, forklare hvilke udfordringer firmaet kæmper med, og spørge om han selv havde overvejet at fratræde. Det koster firmaet 9 måneders løn at afskedige ham, hvoraf de 3 måneder er en overenskomstmæssig afskedigelsesgodtgørelse. Han er opsagt pr. d. 30. april 2014, mit gæt er, at firmaet ville ha’ haft en væsentlig mere stabil og loyal medarbejder det næste halve år, hvis de var gået i dialog med ham, tilbudt ham en fratrædelsesordning, og ladet ham sige op selv, og prisen for firmaet var formentlig blevet helt den samme. Jeg synes bestemt ikke det klær’ Landmålergården at skille sig af med medarbejdere på den måde, jeg ville sådan ønske, at de havde taget en snak med Hasse, om hvilken tanker han gik og gjorde sig om fremtiden. Det valgte firmaet ikke at gøre, de fulgte funktioærloven til punkt og prikke, hverken mere eller mindre. Jeg synes godt de kunne ha’ udvist en smule mere empati, overfor en medarbejder der har været ansat i samme firma i mere end 45 år. (dog med et par ejerskifter undervejs) Det positive i situationen er, at Hasse tager opsigelsen meget roligt og afslappet, han vidste jo, at der manglede ordrer, og han har længe været træt af den nye ledelse, men han synes helt klart også, at opsigelsen kunne ha’ været håndteret pænere.
Det er en kedelig situation Hasse er havnet i. Desværre er det vist meget normalt. I 2008 fyrede min forhenværende arbejdsgiver en medarbejder, som havde været i virksomheden i 45 år og det var også uden at lave en dialog. Han havde nemlig en ide om at han ville gå på pension 9 mdr. senere...
SvarSletHåber Hasse kommer godt igennem det næste ½ år!
Det er ikke den fedeste situation, men han er godt stillet i forhold til så mange andre.
SletJeg er sikker på han nok skal komme fint gennem det sidste halve års arbejde.
Det lyder ikke rart, og jeg forstår godt din frustration - hvor er det dog dumt gjort af firmaet.
SvarSletVi kender det kun alt for godt fra DR, hvor i hundredvis er blevet fyret og har tænkt de samme tanker. Hvor er det godt, at I ikke bliver ramt økonomisk.
Jeg er nok mere frustreret end Hasse er, jeg synes firmaet kunne ha' håndteret det meget bedre, men det valgte de ikke at gøre.
SletJa jeg ved du kender det fra DR.
Æv, et surt exit. Hvor er det dog ærgerligt, at der findes den slags klaphatte blandt virksomhedsledere rundt omkring. Selv om resultatet bliver det samme, er det da altid rarest at kunne tage en snak om tingene. Sidder og bliver helt sur :-(
SvarSletJa det er surt at slutte med at være negativ mod firmaet. Klaphatte er præcis hvad de er.. Jeg er også sur på hans vegne, mere sur end han selv er. :-)
SletDet var da en ualmindelig kedelig måde at opsige en god og trofast medarbejder på, en snak havde været på sin plads, men godt at I kan klare det økonomisk. Knus og hils ;-D
SvarSletJa de kunne ha spurgt ham, og fået en væsentlig mere tilfreds medarbejder det næste halve år. Vi skal nok klare os, tak. :-)
SletJeg er fuldstændig enig. Det ville have klædt firmaet at tage en snak med Hasse. Der må være mange ledere rundt omkring, der er konfliktsky, siden de behandler deres medarbejdere på den måde. De kan de ikke være bekendt. Godt han ikke er afhængig af at skulle søge job, for det er da et helvede.
SvarSletJa det ville ha' klædt dem. Ja han er heldig at han ikke skal ud og finde et job, det sætter han vist også stor pris på.
SletDet er nok lige træls at få en fyreseddel, uanset hvilken alder, man har. En trøst er det, at det ikke vil udfordre jeres økonomi. Jeg håber, der er golffaciliteter i nærheden af jeres nye lejlighed.
SvarSletDet er altid træls at få en fyreseddel.
SletVi har stort set samme afstand til vores bane fra vores nye lejlighed.
Det er altid bedst, hvis man kan snakke sig til rette. Dog vidner det om omtanke, at man fyrer de ældste, for hvem det (formentlig) betyder mindst økonomisk. Med den kortere dagpengeperiode, kan det være en katastrofe at miste jobbet, når der ikke er en "kattelem" som pension eller efterløn.
SvarSletDu har da ret Eric, her er de ældste så også de dyreste, så alle der bliver tilbage vinder på det.
SletJeg har stor forståelse for at de vælger at skille sig af med pensions- og efterlønberettigede, men jeg har ingen forståelse for at de ikke vælger at tage en snak med dem. Økonomisk for firmaet, ville resultatet være blevet det samme, men de ville ha' haft 2 loyale og stabile medarbejdere det næste halve år, nu har de skaffet sig to negative medarbejdere. Det kan de da ikke være særlig tilfredse med.
Jeg kan kun være enige med dig og de øvrige kommentatorer, jeg håber at Hasse kan få noget positivt ud af denne her situation. God aften til jer begge :-)
SvarSletDet kan han helt sikkert Lene, og tak i lige måde til jer. :-)
SletDet er ikke så mærkværdigt at det foregår sådan. Jeg går ud fra det ikke er landmåleres stærkeste psykologiske egenskab at kunne håndtere så vanskelige situationer som en opsigelse er. Men det ville være godt for deres omdømme at de havde fattet lidt mere af fænomenet ordentlighed. Man må dog glæde sig over, at det først er nu, hvor det ikke gør så meget og at opsigelsen trods alt ikke kom en fredag, så man kunne sidde hjemme og fedte med det i weekenden.
SvarSletFejrer I det lige nu?
Det virker ikke som deres stærkeste evner, og de har netop ikke forstået at man sender et vigtigt signal, både til kunder og medarbejdere, når man håndterer fyringer på den måde.
SletVi glæder os skam også over at han ikke SKAL ud og søge job, det ville nok ha' været rigtig svært i hans alder.
Nej vi fejrer det nu ikke, men vi græder bestemt heller ikke.. :-)
Jeg er naturligvis også enig i, at det kunne have været håndteret bedre, men godt, at I ikke rammes økonomisk.
SvarSletJeg tror dog på, at Hasse meget hurtigt vil vænne sig til sit nye liv ... har lidt på fornemmelsen, at pensionisttilværelsen ikke vil genere ham voldsomt ;-)
Jeg tror du har fuldstændig ret, han skal nok vænne sig til det, og få tiden til at gå, ellers finder jeg nok på et par projekter eller tre.. :-)
SletHvor er det en træls måde at stoppe sit arbejdsliv på - men det er godt at høre at han tager det pænt og at i nok skal få det til at hænge sammen.
SvarSletJa det er træls, men vi skal nok klare det sammen. :-)
SletJeg er også enig med alle de foregående; håndteringen er simpelthen for ringe! Man kan da ikke afskedige en trofast medarbejder uden en forudgående dialog, men det har de altså gjort, og de kommer nu til at ligge, som de selv har redt. Hasse ville have haft større motivation til at fortsætte i god gænge, hvis tingene var foregået ordentligt.
SvarSletGud ske lov rammer det ikke jeres økonomi!
Ja håndteringen er ikke god, du har helt ret, motivationen bliver svær at finde.
Sletunderlig måde at behandle ældre trofaste medarbejdere på,trist måde at forlade sin arbejdsplads på....jeg ønsker jer begge to alt godt
SvarSletJa det er ikke den fedeste måde at sige farvel og tak på.
SletTak skal du have Jonna.
Det er altså bare så sigende om en virksomhed at den vælger at gøre det på denne måde, men tror desværre at det er ganske normal procedure.
SvarSletHasse tager det roligt og er lidt træt af måden - men du er sur... så må I glæde jer over at det er Hasse der skal møde på virksomheden i det her halve år og ikke dig ;-)
Som du siger - beslutningen bliver taget for jer og så håber jeg at I får det allerbedste ud af det og at Hasse tager den med ro og ikke overanstrenger sig - endsige yder den der berømte ekstraindsats når det gælder... at have en medarbejder gående der ikke føler sig forpligtet af noget som helst ud over at møde på arbejde, er en ikke-optimal situation for en arbejdsgiver. For nu at sige det lidt diplomatisk.
Du har helt ret, det siger rigtig meget om virksomheden, og det er vist desværre den måde de gør det på.
SletHasses holdning lige nu er vist bare, at det næste ½ år gerne må gå meget hurtigt, og ekstra indsatser bliver nok en by i Rusland, som ingen kan stave til.
De er sgu da åndsvage den nye ledelse, vorherrebevares !!!!! Hvis jeg var blevet ramt på den måde, kunne det sagtens have sat sig i ryggen eller hoften eller et helt tredje sted. Tsk tsk.- Hils Hasse fra mig...knus
SvarSletDu har helt ret.. Vorherrebevares.. Jeg ville nok også ha' fået voldsomt ondt et eller andet sted.. Jeg hilser og skal hilse retur, tak. :-)
SletEkstrem dårlig ledelse...............!!! Anyway - sådan et dårligt ledelsesstunt gør vel så bare at Hasse kan glæde sig endnu mere over at han ikke skal bokse mere med dem!!! og så fedt at I har planlagt jeres liv så det hele kan falde i hak - storkærlige hilsener til jer begge :-) Helene.
SvarSletJa det er ringe ledelse, og han glæder sig helt sikkert til han ikke skal være der mere.
SletTak Helene.. :-)