22. juli 2011

Tag en beslutning og gør det..

og så alligevel, måske ikke.. hmmm tjaa.. hvad skal jeg gribe og gøre i, på den ene side.. og på den anden side.. det er jo ikke helt gratis, så jeg vil gerne vælge det mest rigtige..

Jeg skal, eller rettere, vil have et nyt kamera, til erstatning for det fjolserne løb med i søndags. Jeg havde et Canon EOS 450D med 18-200mm objektiv, og jeg var jo forbandet glad for det kamera. Nu er det store spørgsmål.. Hvilket kamera skal jeg vælge.. Canon eller Nikon.. jeg hælder mest til Canon, og ser på modellerne EOS 550D og 600D, på grund af glæden ved det forrige, og fordi jeg efterhånden er ret godt inde i Canon menuerne. Jeg kan heller ikke helt se den helt store forskel på Canon og Nikon, for mig virker det mest som “forskellen” mellem Volvo og SAAB :-) Nu får jeg nok alle Nikon fans på nakken.. so be it..

Det jeg er allermest i tvivl om lige nu er, hvilke eller hvilket objektiv jeg skal vælge. Skal jeg holde mig til det kendte 18-200mm objektiv, som dækker behovet rigtig fornuftigt, eller skal jeg vælge 2 objektiver, f.eks. 18-55mm og 55-250mm – uanset hvad det bliver, vil jeg have billede stabilisator i objektivet. Med to objektiver er jeg lidt “bange” for, at jeg ofte vil løbe ind i, at have det forkerte objektiv på, men der må jo også være fordele ved at have 2 objektiver.. altså ud over en smule mere zoom på det store.

Jeg overvejer at køre en tur ud på Frederikssundsvej i eftermiddag, har fået anbefalet Kamerahuset, som et godt sted at handle. Er der nogen af jer der kender, har hørt om, eller har erfaringer med det sted..??

Hvis du sidder med et godt tip, en god grund til at vælge det ene eller det andet, så vil jeg rigtig gerne høre om det.

IMG_6398..og så lige et lille længsels suk.. nu behøver det ikke regne mere.. Ville det ikke være dejligt med sådan et vejr som på billedet herover.. :-)

15 kommentarer:

  1. Hej Inge!
    Godt nok har jeg Nikon (tilfældighed) men Canon er mindst lige så godt. Jeg ville nøjes med det ene objektiv (18-200) og så evt. hvis interessen er der for langtrækkende objektiver, senere købe et 4-500 mm. Så meget mere giver 55-250 altså ikke. Hos Kamerahuset har jeg købt mit stativ incl. monopod over nettet uden problemer ;-)
    Rigtig god fornøjelse og snup en Canon 7D, hvis pengene rækker!!

    SvarSlet
  2. Pøj pøj med at købe nyt kamera - jeg er spændt på at høre, hvad du vælger. Vi har Canon og Olympus og er glade for dem begge.
    Klem!

    SvarSlet
  3. Jeg har overvejet canon, når engang jeg skal have et spejlrefleks - det er pga vægten. Canon er lettere og mindre end Nikon.
    God fornøjelse med dit kamerakøb :)

    SvarSlet
  4. Det gav også mig mange overvejelser og grublerier at vælge kamera, især fordi det er ret vigtigt at vælge rigtigt i første forsøg. Havde stor og altafgørende hjælp qua den hjemmeside jeg har linket på mit kameraindlæg. Ville selv vælge Canon både pga. vægten men også fordi jeg synes at billederne bliver bedre, men det er jo smag og behag. Håber du ender op med noget du bliver glad for :-)

    SvarSlet
  5. Kære Inge. Jeg er vanvittigt ked af at læse om tyveriet. Det er næsten ikke til at bære, og slet ikke til at holde ud af man ikke kan efterlade sine ting i en låst bil. Jeg ved det dog godt efter mine år i forsikringsbranchen, så når jeg går lægger jeg altid det hele i baggagerummet. Fordi der er noget med at man kun får dækket ting der ikke har været til at se udefra.. eller noget. Af samme grund har jeg også mit tæppe i bilen. For lige at kunne dække en lille ting til, hvis jeg kun skal smutte ind og betale ved tanken feks..

    Hvilket kamera.. tjaa jeg er nybegynder med mit eget Canon men vildt glad for det. Det har kun et objektiv, tilgengæld har jeg opdaget fordelen ved det:
    Jeg skal ikke bruge tid på at skifte når jeg ser noget der IKKE er stationært i lang tid ( en fugl feks ). Har en god ven der hele tiden fedter med at skifte linse og inden han er færdig er ja.. fugle fløjet hihi. Tilgengæld tager hans kamera forrygende billeder når det er noget der er planlagt.

    Nå, det blev lidt langt, men jeg håber inderligt at der er erstatning til dig fra selskabet.

    Mange fredagsknus
    Henriette :))

    SvarSlet
  6. Hej Per
    Tak for dit input, du ligger tæt op af det jeg selv hælder mest til. Uhhh en Canon 7D er også med i overvejelserne, men den er en del dyrere end de andre to.. :-)
    mvh Inge

    Madame.. Tak skal du have, Olympus er godt nok ikke med i slutspurten.. :-)
    Klem.

    Helle.. Vægten havde jeg slet ikke tænkt over.. Men det er da ret vigtigt, der er rigeligt at slæbe på i forvejen. Tak skal du have.

    Laura.. Jeg har været inde og kigge på den side du havde linket til, og det er en god side at blive lidt klogere af.. Kvaliteten af billeder på Canon og Nikon tror jeg ikke der er den store forskel på, men du har ret det er smag og behag.. :-) Tak for dit input.

    Ja det var rigtig træls Henriette.. Jeg tror også jeg er mest til et objektiv.. og Canon, som du jo også er tilhænger af.. :-)
    Tak for dit input.
    kh Inge

    SvarSlet
  7. Som pensioneret fotograf vil jeg dog prøve og se om jeg lige kan få et ord indført ... hehe.. Jeg har haft mange forskellige kamera i årenes løb og har nu to kamera tilbage et "taske "som jeg bruger i hver dag når jeg er ude og et system kamera - Begge af Olympus for det har lært mig i årene at de er de letteste at bære - og der næsten aldrig er noget galt med dem. Billederne ER lige så gode og om ikke bedre end Nikon eller Canon - som jeg også har haft. Så prøv at se om du kan få lov at kikke på et Olympus og tal med vedkommende forhandler om han / hun kender noget til alles fordele.

    Puha.. blev helt forpustet hehe.. Hav en rigtig god "hunt"

    KH
    Mariane

    SvarSlet
  8. Fedt du også byder ind Marianne.. Tusinde tak for input.. Jeg havde godt nok ikke Olympus med i mine valg, men jeg vil lige kigge lidt på dem.. Jeg kan se Kamerahuset også har Olympus, så der kan jeg nok også få input.
    Kh Inge

    SvarSlet
  9. Nu vil jeg da lige lœgge et godt ord ind for nikon :-) Når man har et af de mindre spejlreflekskameraer (fx d5000 eller d3100), altså ikke profiklassen, så tror jeg altså ikke at der er meget forskel på vœgten. Jeg har endda gjort mit endnu tungere ved at sœtte en batteritingest på. Derved ligger det meget bedre i hœnderne.
    Jeg har to objektiver + makro.
    18-105 og 70-300. Måske 2-3 gange er det sket at jeg har fået det forkerte objektiv med. Hvis jeg er på ferie eller noget har jeg selvfølgelig hele udstyret med, plus stativ etc., men ellers overvejer jeg lige nœrmere hvad der passer bedste. 18-105 afdœkker det meste, men fx. i zoo eller lignende har jeg 70-300 med. Jeg var faktisk rigtig bange for det der med at skifte objektiv i starten og troede ogå at det blev noget makvœrk, men det gør det slet ikke. Man bliver hurtigt øvet og så går det vupti. Hvis jeg var dig ville jeg kigge på hvad de har af tilbud i den forretning og så tage en beslutning. Jeg tror ikke at der er meget stor forskel på selve billedkvaliteten om man nu vœlger canon eller nikon - eller olympus for den sags skyld.
    Held og lykke. Glœder mig til at høre om det! :-)

    SvarSlet
  10. Tjaa, jeg ved ikke hvad jeg skal råde dig til, jeg er stadig glad for mit canon, og vil jo gerne have et objektiv med stabilisator, engang...Du må prøve dig frem, og så tage det der tiltaler dig mest men det er lidt af en jungle..God jagt..;-D knus

    SvarSlet
  11. Og jeg vil slet ikke sige noget om det, for det har jeg ikke forstand på, tager jo bare billeder med auto :-)med begge kameraer.
    Og jeg gad godt sådan en sommer som på billedet, landmænd bliver i bedre humør, og det gør vi andre også.
    Inge, bruger du de faste størrelser i windows live writer eller trækker du bare billedet ud, for jeg synes tit dine billeder er større end mine?
    God kamerajagt og god weekend.

    SvarSlet
  12. Berliner.. Det med at se på et samlet kit er en rigtig god ide.. og tusinde tak for dine input. Jeg er selv ret spændt på hvad resultatet bliver. Jeg har et max beløb i hovedet og vil jo bare have så meget som muligt og det aller bedste.. :-) Nej jeg stiller såmænd ikke særlig store krav.. :-)

    Annemarie.. Det du har kan jo faktisk noget mere end mit 450D kunne.. så det kunne jo også være en mulighed.. Knus.

    Lene.. hehe.. jeg bruger nu også Auto en del. :-)
    Jeg har fundet ud af at en bredde på 544px passer til den bredde jeg har på min blog i body feltet, så det har jeg sat som standard i LiveWriter, så kan jeg bare trække dem over uden at tænke. Det er så kun når billedet er på højkant jeg selv lige skal op i bredde str. og ændre til 544.
    Tak skal du have og i lige måde.. altså med weekenden, håber I får tørvejr derovre, så I kan komme i marken.

    SvarSlet
  13. Kære alle
    Tusinde tak for jeres gode input, jeg har valgt, jeg har købt, jeg har opgraderet, og der kommer et indlæg hvor jeg viser hvorfor jeg har julelys i øjnene lige nu.
    Men I må have lidt tålmod, Emil og hans forældre er på vej, og det har alligevel højere prioritet end at lave blogindlæg..
    Kh Inge

    SvarSlet
  14. Øj altså - for sent som sædvanlig... ventede lige på en færge...
    Ville ellers bare lige sige, at John har EN linse, der går fra 18-250; så var du da ude over det problem :-)
    Vi glæder os til at se, hvad du valgte.

    SvarSlet
  15. Nej Ellen.. ikke som sædvanlig.. :-) du nåede da færgen..

    SvarSlet