der kørte tog her.. 
Skinnerne og baneskråningerne var en af vores yndlingslegepladser, vi lagde skidt og skrammel på skinnerne for at se hvor fladt det kunne blive når et tog kørte over, eller om vi kunne afspore toget…!!!! (det lykkedes heldigvis aldrig), vi brugte skinnerne som broer over de veje vi byggede mellem skinnerne , vi byggede huler ind i skråningen. Når vi kunne høre toget var på vej, krøb vi ind i hulen og sad der omgivet af bævrende grus. Hverken hegn, vores forældre eller togpersonalet kunne holde os væk fra sådan en spændende legeplads.
I dag er der hverken legende unger eller tog på strækningen, hundeluftere og grantræer har taget over.
Hyggeligt med sådan en lille erindringstur.
SvarSletNår man tænker på, hvad vi udsatte os selv for - og hvor lidt jeg også overvågede Charlotte, så kan jeg godt få temmelig ondt af nutiens børn - de skulle bare vide, hvad de går glip af!
Jeg er dog en anelse chokeret over, at I legede med tanken om at afspore toget :-)
Ja det er utroligt hvad vi har overlevet.. Uhhh det med afsporingen er jeg ikke så stolt af. :-)
SletMan kan se på træernes højde, at det er et par år siden, der kørte tog.
SvarSletVi legede ved banelegemet nær jernbanebroen over Limfjorden. Det var også en slags uplejet natur midt i byen og derfor spændende. Fantasien havde gode kår. Der var en del vildkatte, som blev fodret af to ældre kvinder i uformelige, mørke frakker. Når ungerne så dem, råbte de "Kattemoræfullidaw", og der gik en del år, før jeg forstod meningen. Ak ja, børn er hjerteløse i deres uvidenhed ...
Ja fantasien havde gode kår i vores barndom, eller i hvert fald andre kår end i dag. Børn kan være ubarmhjertelige, mon ikke de to karredamer var klar over at I "bare" var børn, der ikke helt havde styr på betydningen af hvad I råbte. :-)
SletFrække unger! :-)
SvarSletJa det var vi vist ind i mellem. :-)
SletEnhver forælders skræk ;-)
SvarSletNok godt vores forældre ikke vidste alt.. :-)
SletBarndomserindringer er ikke det værste man har ...
SvarSletNej det er det bestemt ikke.
SletMange ting var bare ikke så farlige, da vi var børn (i meget gamle dage). Togafsporing har dog aldrig været en del af mine barndomslege ;-)
SvarSletDet var de nemlig ikke.. :-) det lykkedes os heldigvis aldrig, og der stod altid en togmand ude på siden af toget, når det lansomt kørte gennem vores legeplads.. :-)
SletJa vi syntes det var spændende, og vi tænkte overhovedet ikke over hvad der kunne ske, hvis de skrøbelige huler styrtede sammen med os inde i dem.
SvarSlet