20 år i samme virksomhed, det var godt nok ikke med i mine fremtidsplaner, da jeg trådte ind af døren på Vimmelskaftet d. 1 februar 1996. Jeg skulle bare lige samle lidt erfaring inden for IT området.. eller indenfor EDB som det hed dengang, inden jeg skulle videre. Sådan blev det ikke, jeg kom videre, men det blev i den samme virksomhed.
Jeg har nu arbejdet i IT verdenen i 20 år, og sikke en udvikling der er sket i den tid. Jeg har været med til at implementere flere nye systemer og produkter indenfor ESDH, Intranet, e-mail og internet osv. Vi er gået fra almindelig fastnet telefoner til IP-telefoni, pt. er vi ved at udfase de fysiske IP-bordtelefoner. Alle vores brugere skal vænne sig til at Skype for Business ikke bare er til chat og onlinemøder, det bliver også deres telefon. Vi er flyttet fra vores gamle skæve hus i Vimmelskaftet til et større gammelt og næsten lige så skævt hus hernede ved havnen. Vores kongresser er blevet digitaliseret, til den næste kongres i maj vil de delegerede modtage materiale und alles via en kongres app på deres iPad, og ikke som en e-mail..
Der er stadig masser af opgaver og udfordringer i min del af arbejdsverdenen, og heldigvis også mange skønne kollegaer og gode grin.
Der er knald på i den branche, og det er imponerende, at du har kunnet følge med i 20 år.
SvarSletJa det er knald på, heldigvis er det ikke ALT her i afdelingen jeg er blandet ind i, den tekniske del af infrastrukturen lader jeg andre om, det rummer min hjerne trods alt ikke at følge med i. :-)
SletTillykke med rubinbrylluppet med jobbet!
SvarSletDet er bare så sjovt at være med til alt det nye, men ... SKYPE? Til alt? Godt det ikke er mig! Medmindre man må slå kameraet fra? Jeg ser altid dum ud på billeder, men det der fiskeøjekamera i en pc eller iPad er da det allerværste :-)
Tak skal du have Ellen.
SletJa Skype for Business, ikke helt det Skype du kender, og der er ikke kamera på default. Det er en softphone hvor man selv skal aktivere kamera, hvis man ønsker det. :-)
Hjertelig tillykke med jubilæet, vi er jo af samme årgang, og da vi var unge, var det at blive på en arbejdsplads ikke et kvalitetsstempel, man var jo nærmest stillestående. Det er så ikke tilfældet, udviklingen står ikke stille hverken på sygeplejeområdet eller IT-området :.-)
SvarSletTak Lene, nej vores generation shoppede noget rundt i starten, det har jeg også gjort, men indenfor IT fandt jeg åbenbart mit sted fra starten.
SletOrdet stillestående findes slet ikke i min branche og heller ikke i din, har jeg hørt. :-)
Ufatteligt så hurtigt 20 år kan flyve afsted.
SvarSletHjerteligt tillykke med jubilæet :-)
Ja og specielt når man er i godt selskab.. :-) Tak Annette.
SletTillykke med jubilæet. Der er godt nok sket noget på dit område i de tyve år. Spændende at læse om kongressappen. Min kursuskollega har ikke kunnet få sådan en app listet ind i sin lille todages tekniske konference i år - gasbranchen er vist lidt konservativ.
SvarSletTak Conny.. eller også vil hendes firma ikke betale det ret pæne beløb der skal til for at booke sig ind på sådan en app. :-)
SletTillykke med jubilæet!! Ja, det er en lidt vild branche at skulle følge med i. I får ikke lov sidde i et hjørne, mens mossen gror hen over jer. Det er en udfordring at følge med udviklingen, hvis arbejdspladsen er lille, men det må være sjovt at være med i front i en større organisation :-)
SvarSletTak frue.. Nej vi bliver ikke grønne af mos i min branche, og det er sjovt at være med her hvor der er rimelig god fart på, og hvor vi satser på at følge med udviklingen på vores kerneområder. :-)
SletTillykke med de 20 år - og en rivende udvikling!
SvarSletDet job jeg startede i for 30 år siden ændrede sig også drastisk med IT udviklingen. Det giver masser af nye udfordringer og man kommer aldrig til at kede sig i jobbet; selv om det nogen gange kunne være rart med en lillebitte pause ;-)
Tak Ditte, du har ret der er også sket en rivende udvikling på bibliotekerne med indførsel af IT. Nogle gange kan man godt have lyst til at trække pausekortet. :-)
SletMan skal bare lige... og så er der lige pludselig gået en masse tid ;0)
SvarSletTillykke med de 20 år i samme virksomhed. Det er jo ved at være en sjældenhed at nogen når det :0)
Tak Kari, her i huset er 25, 30 og 40 års jubilæum ret almindelige. Enten vælger man hurtigt at komme videre / et andet sted hen, eller også bliver man hængende i årevis her i huset. :-)
SletHvem havde troet at EDB ville udvikle sig til det, det er i dag. I hvert fald ikke jeg, da jeg startede med at tegne skabeloner længe før jeg overhovedet havde set en computer, og var den første og den eneste ud af 35 funktionærer, der i mange år havde pc på kontoret. Bare de at skulle benytte it i dag på brugerniveau, kan give mig hovedbrud, så jeg er glad for det ikke er mit job, det du udfører,
SvarSletTillykke med jubilæet.
Jeg tænker EDB / IT er kommet for at blive.. :-)
SletOg jeg er glad for at det er dig der udfører dit job, jeg ville gå helt kold på alle de regnskaber og tal, så vi kan vist begge sige vi havnede på den hylde der passer os to. :-)
Tillykke med de 20 år i samme firma. Det er flot. Og ja sikke en udvikling der har været på it området.
SvarSletTak skal du have Anette. :-)
SletNår man ikke flytter job, er det godt, jobbet flytter sig. Tillykke med med at det jobs teenagealder nu er slut.
SvarSletTak Jørgen, det er nemlig helt rigtigt, mit job har flyttet sig rigtig meget, hver gang jeg er begyndt at tænke.. nu må jeg videre, er der dukket spændende opgaver op og omstruktureringer hvor jeg har fået ny rolle.
SletTeloek, man kan jo 'komme til' at blive. :)
SvarSletTak Tina.. ja det kan man jo.. :-)
SletJeg er rigtig glad for at være havnet her i huset. Det er et godt sted at være. :-)
SvarSlet