3. januar 2010

4. omgang maling...


Hasse maler døren for 4. gang nu, måske skal den ha' en 5. gang, men så må den brune teaktræs farve meget gerne forblive en hemmelighed, og den store glasmester må meget gerne komme i løbet af den kommende uge, så vi kan få skiftet 60'er ruden ud med en der passer lidt bedre til os.

Det er en stille søndag, der er ild i ovnen, Bumle har indtaget sin stol med udsigt til haven og fuglene, og vi samler kræfter til den første arbejdsdag i 2010. Jeg har nu haft en blog i 2 uger, og jeg hygger mig gevaldigt med at sætte ord og billeder ind her. Måske bliver det ikke til så mange indlæg, når først arbejdslivet rammer mig igen, men jeg håber meget, at jeg vil og kan finde tiden til at holde mit lille cyber hi ved lige.

Ha' en dejlig dag derude i verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar