7. november 2012

Det gik godt..

Her har jeg drukket en kop udmærket kaffe i formiddags. Cafeens navn er det vi tror mest på. IMG_1269Hasse har været til samtale, undersøgelse og flere prøver i formiddags. Reumatologisk afdeling mener ikke han hører til hos dem. Om han overhovedet hører til i sygehusverdenen, vil de næste par uger give mere uddybende svar på. Lige nu er vi ved godt mod, vi føler os trygge og tror på at Hasse er i gode hænder.

Desværre må vi stadig ikke rejse ud af landet, da han nu er under udredning, som de kalder det, og så træder alle rejseforsikringer ud af kraft uanset hvad der måtte ske. Det er ren teknik, og har ikke noget at gøre med om det er alvorligt eller ej.

Vi tager nok lige en dag eller to mere herhjemme, hvor vi får malet den sidste væg, mens vi snakker lidt om hvad vi vil bruge den sidste uges ferie på..

Måske en tur til Jylland, nord eller syd eller begge dele..

28 kommentarer:

  1. Det var dejligt nyt, håber resten af forløbet bliver lige så positivt, og at I kan nyde at holde ferie, selv om det bliver under hjemlige himmelstrøg.
    KNUS Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber vi også.. og vi har tænkt os at nyde ferien i DK. Tak Anette. :-)

      Slet
  2. Det var godt nyt og tak for info..Knus

    PS Meget mærkeligt: I skal til Køge for undersøgelser, Josefine skal Roskilde til jordemoder og når hun skal føde..Det er da lidt knold og tot..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan virke lidt knold og tot.. Tror det er fordi reumatologerne bor i Køge og jordemødrene i Roskilde, for Hasse og Josefine havde det passet bedre omvendt. :-)

      Slet
  3. Så langt, så godt :-) Lad os håbe, at Hasse slet ikke hører til i den hvide verden. Men det er nu lidt øv, at I slet ikke kan komme ud at rejse, for det kunne I da have ekstra meget brug for lige nu. Men jeg kender godt de regler; selv om man overhovedet ikke kan se, at det man evt. måtte fejle skulle påvirke noget som helst, så er det bare nix og nej. Øv bøv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig.. :-) Det er ret dumme regler, men det gør beslutningen, om at rejse eller ikke rejse nu, meget nem.

      Slet
  4. Herligt nyt :-) altså lige med undtagelsen af manglende golf-ferie, men med dén gode nyhed "klarer" I nok også lidt ferie DK ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det synes vi også, og Spanien når vi forhåbentlig inden årets udgang. Jeg ser endda frem til at få lidt tid i Jylland. :-)

      Slet
  5. Forhåbentlig har caféen en storsmilende smiley, for med det navn - og beliggenhed - skulle der meget nødigt spredes dårligdom grundet ringe hygiejne/fordærvede fødevarer ;-)
    Godt at Hasse ikke fik negative infoer, og må de nye samt kommende prøver ditto vise sig at være OK.
    Lur mig om ikke I finder noget hyggeligt og oplevelsesrigt at spendere den sidste uges ferie på :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe.. navnet er en forkortelse for sygehusets navn før regionerne.. Roskilde Amts Sygehus Køge.. :-)
      Vi finder helt sikkert på noget godt.

      Slet
  6. Det var dejligt nyt, Inge, og jeg håber, I kan nyde nogle feriedage her i landet, selv om ferien ikke blev som planlagt. Klem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi vil helt sikkert nyde resten af ferien også selv om det bliver her i landet.

      Slet
  7. Godt å lese og stuen blir skikkelig lekker :))
    Lykke til videre og hils Hasse :)
    Klem fra meg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hilser ham.. tak. Stuen er blevet så fin. :-)

      Slet
  8. I må planlægge en revanche, der er ikke andet for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du også tro vi gør.. og gerne inden årets udgang.

      Slet
  9. Foreløbig er det jo kun godt nyt. Dejligt at høre.
    Og så elsker jeg bare forkortelsen på Roskilde Amts Sygehus Køge :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det og vi er positive og glade. Jeg har det helt som dig, har altid syntes det gamle navn var meget sjovere end det nye.. Køge Sygehus - Region Sjælland, det er der da ikke meget fest i :-)

      Slet
  10. Jeg blev så glad på jeres vegne. Og jeg fik også arbejdet lidt igen bagefter ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne.. og din chef satte nok pris på at du kom videre med arbejdet, i stedet for mere privat snak.. ;-)

      Slet
  11. Hvor er det bare gode nyheder du kommer med. I må nyde ferien på anden vis, og heldigvis behøver man ikke rejseforsikring for at tage til Jylland. Jeres golfferie må så bare udskydes lidt, og det er da herligt, hvis I kan nå den inden årets udgang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej heldigvis er forsikringen ligeglade med at vi kører mod vest, så det gør vi. Der er booket hotel i nord.. :-)

      Slet
  12. I det mindste har I fået en flot, nymalet stue på rekordtid. Vi må krydse fingre for, at Hasse bliver udmeldt som fejlfri :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har vi, og jeg tror såmænd ikke det har taget længere tid, end hvis vi havde ryddet det hele på en gang.. Det er bare så uoverskueligt og vi kan næsten ikke få os selv sparket i gang med sådan et stort projekt. Det her kunne vi overskue hver dag.
      Ja vi håber de melder ham ud af den hvide verden. :-)

      Slet
  13. Gode oplysninger kan man ikke få for mange af.

    Jeg kendte slet ikke til RASK, sådan et navn kan man da ikke bare kassere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej man kan ej..
      RAS og RASK hed sygehusene i det gamle roskilde amt.. Roskilde Amts Sygehus var det første, og senere byggede de i Køge, det kunne kun hedde RASK :-)

      Slet
  14. Det var dagens gode nyhed i går og det beroligede mig en masse at læse dine ord. Jeg glæder mig til at se jeres nye stue, men eftersom at den er færdig tror jeg faktisk ikke at jeg kan se forskel.

    Håber I får en rigtig god tur til jylland, uanset hvilket hjørne I lige vælger at besøge...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej du vil slet ikke kunne se det.. Det er lidt øv, at man kun kan se det når arbejdet ikke er gjort.. :-)
      Vi tager nordpå, din anbefaling af isbjørnene i Ålborg Zoo trak så meget i mig, at turen måtte gå den vej.

      Slet