27. september 2010

Forskellen på Damer og Rigtige Kvinder…

Jeg har lige modtaget ugens første store grin i min mailboks..

Kender I forskellen på Damer og Rigtige Kvinder… I får den her..

Damer: Hvis du ved et uheld har kommet for meget salt i den mad, du er ved at lave, så læg en rå kartoffel i gryden. Den vil opsuge det overflødige salt.
Rigtige Kvinder: Hvis du ved et uheld har oversaltet maden, er det sgu bare ærgerligt....

Damer: En nem kur mod hovedpine er at skære en limefrugt over og gnide den mod panden. Det klarer hovedpinen.
Rigtige Kvinder: Tag en limefrugt, bland den med tequila og chili og drik det. Du har ganske vist stadig hovedpine, men nu er du ligeglad.

Damer: For at undgå at kartofler spirer, kan man lægge et æble ned i posen til dem.
Rigtige Kvinder: Køb kartoffelmospulver og opbevar det i et køkkenskab i op til et år.

Damer: Kager får en pæn, blank overflade, hvis de bliver penslet med æggehvide inden bagningen.
Rigtige Kvinder: Der står ikke noget på Amos færdigblandinger om at kagen skal pensles. Lad være med det.

Damer: Hvis du har svært ved at åbne et glas marmelade el.lign. kan du prøve med gummihandsker på. De giver et bedre greb.
Rigtige Kvinder: Bed din lækre, unge single-nabo om at åbne det!

Damer: Lad være med at hælde overskydende rødvin ud. Det kan fryses i isterningbakker og bruges senere i saucer.
Rigtige Kvinder: Hvad er overskydende rødvin?

Damer: Rigtige damer fiser kun i fri luft
Rigtige Kvinder: Fiser når de skal:-)

Tak Helene.. :-)

5 kommentarer:

  1. Hehe - jeg føler mig ofte som en Rigtig Kvinde... fik disse definitioner sidste år af en forhenværende kollega og var/er specielt vild med den, der handler om overskydende rødvin :-D
    Jeg tror, vi har lidt samme form for humor - jeg sender dig lige noget via mail - men det kan jo til gengæld være, at du har set dem før...

    SvarSlet
  2. Det skulle ikke undre mig alverden Ellen, altså at vi deler humor.. :-))
    Hvis du vil sende noget, så brug is(snabela)dsr.dk som adresse, det er den jeg oftest ser..

    SvarSlet
  3. Jeg vil øve mig i at blive en rigtig kvinde ;-)

    SvarSlet